#WORKWORKWORK

#WORKWORKWORK

 

Marts 12, 2016

 

 

”… He said me haffi

Work work work work work work!

He see me do mi

Dirt dirt dirt dirt dirt dirt!

And so me put in

Work work work work work work”

 

Rihanna, Work

 

Lige sådan kan vores dage i øjeblikket bedst beskrives. Arbejde. Masser af det. Men det gør slet ikke noget. Det er velsignelse faktisk. For hvem skulle have troet, at vi ville komme i kontakt med mere end 50 fantastiske kvinder fra mere end 12 forskellige lande i Mellemøsten? WHAT! Det er jo fuldstændig fænomenalt, hvis vi selv skal sige det. Vi er i hvert fald lidt på r**en over, hvor mange stærke, inspirerende og forbilledlige danske kvinder, der bor rundt om i Mellemøsten.

 

Også er det jo ellers bare om at gå i gang, og snakke med dem ALLE sammen. Få deres historie og erfaringer med et liv som kvinde i Mellemøsten. Det er vi nææææsten ved at være igennem, hvilket betyder, at vi haft mere end 100 timers interviews de sidste to måneder. Over Skype, telefon og personligt møde.

 

Det kan være ret så overvældende, at høre så mange forskellige historier over så kort tid. Men for hver historie vi hører, bliver vi endnu stærkere i vores tro på, at vores idé er god. At den giver mening. For der er for os at se et klart behov for – og samtidig en stærk efterspørgsel på – at fortælle en god og positiv historie om det at være kvinde i Mellemøsten. Så vi fortsætter mod målet, og glæder os til at kunne indvie jer meget mere i, hvem det så er, vi har snakket med de sidste par måneder.

 

Kærligst,

 

Sine og Iben

 

 

KONTAKT

Call us:

IBEN BJØRGULF ANTONSEN

+971 52 719 8580

SINE SOFIE NYHOLM FRIIS

+971 55 46 47 365

E-mail:

INFO@WOMENWORLDWIDE.DK

Er du interesseret i at høre mere? Skriv dig op til nyhedsbrevet her!