SÅ GIK DET HELE I LUFTEN ...

Så gik det hele i luften. Og hvor er det overvældende

 

December 18, 2015

 

Nu er det ved at være en måned siden vi annoncerede vores lille bogprojekt på Facebook, og vi har modtaget overvældende meget feedback. Positiv, opmuntrende og opløftende feedback. Det er vi sindssygt taknemmelige for! Det har givet os en god start, og har skubbet projektet (og os) ud over kanten med spæde vinger, der langsomt vokser sig stærkere.

 

Det har også givet os en endnu større tro på projektet. Faktisk så stor, at Iben har valgt at sige sit job op på Generalkonsulatet i Dubai. Det betyder, at hun i det nye år kan fokusere al sid tid på projektet sammen med Sine Sofie. Nogen gange skal man turde satse på det, man tror på. Også selvom det kan være nervepirrende i al sin uforudsigelighed. Men det er en ubeskrivelig god følelse at forfølge sine egne visioner og ambitioner. Man kæmper ekstra hårdt for at opfylde dem, og motiveres af, at det er ens egne mål man løber imod.

 

Så tak for alle de mange vidunderlige beskeder, der opmuntrer og bakker op om vores projekt. Tak til alle dem, der har hjulpet os videre til relevante danske kvinder i Mellemøsten. Og tak til alle de fantastiske kvinder vi allerede har snakket med. Vi glæder os uendeligt meget til at arbejde videre med projektet i det kommende 2016.

 

Rigtig glædelig jul og fantastisk nyt år!

KONTAKT

Call us:

IBEN BJØRGULF ANTONSEN

+971 52 719 8580

SINE SOFIE NYHOLM FRIIS

+971 55 46 47 365

E-mail:

INFO@WOMENWORLDWIDE.DK

Er du interesseret i at høre mere? Skriv dig op til nyhedsbrevet her!